Vi i Tøbrud er bekymrede. Vi synes at der er gjort anslag mod vores gode navn og identitet. Da vi i sin tid tog navnet Tøbrud, symboliserede ordet den magiske periode efter vinterens ophør, og umiddelbart før forårets komme. Nu er tøbrud blevet et negativt ladet ord og forbindes med klodens forfald og klimakatastrofer. Det optræder ligefrem i forsikringsselskabernes police under rubrikken ’ting der ikke kan dækkes’.
Vi er ikke ekstreme miljøaktivister, men det her er for meget.
Vi bliver nødt til at påpege, at endnu før Bjørn Lomborg fik madpakke med i skolen, har vi spillet gyngende, akustisk økologisk instrumental-musik, – en forpost hvor vi ofte har været noget ensomme.
I 1984 dedikerede vi et helt album til myten om det frisiske Atlantis: Rungholt, som i 1362 forsvandt i en stormflod, netop på grund af menneskets grådighed. - Vi har beskrevet naturen i alle dens former og farver. Titlerne og fortællingerne omkring vores melodier fra 5 album og utallige koncerter, bevidner vores stædige engagement.
Så nu må vi lige gøre status her i 2010, og få renset vores gode navn!
Vi har lavet en ny CD: A Time to Listen (udgivelse april 2010)
Her vil vi ufortrødent fortsætte i samme spor, med bæredygtig musik og fortællinger, som vi håber vil anspore til refleksion omkring de værdier, der ligger stakåndede i slipstrømmen af vores forbrugsfest.
For de, som enten er for unge til at have hørt Pete Seegers sang ’Turn, turn, turn’, eller for gamle til at huske den, vil vi gerne citere disse vise ord, som Seeger har lånt fra Prædikerens Bog:
‘To Everything (Turn, Turn, Turn)
There is a season (Turn, Turn, Turn) And a time to every purpose, under Heaven
A time to gain, a time to lose, a time to rend, a time to sew A time for love, a time for hate, a time for peace, I swear it's not too late.’
Og i al ubeskedenhed tilføje for vores del: A Time to Listen….
Tøbrud er (stadig): Christian Alvad (guitar), Gary Snider (guitar), Jens Jefsen (bas) & SteenRaahauge (percussion). Se vore hjemmeside: www.tobrud.dk. Mere info/booking tlf. 40168855.
(coverforside er kreeret af Ivan Sand)
Find os på Facebook tryk på "fan" knappen og bliv en del af vores netværk.
Tryk på en titel på playeren herunder for at høre musik.
Se video fra studiet
'A Time To Listen'
Vi har stadig nogle eksemplarer af ’Sensommer’, vores kompilations-CD fra 2007.
Turné
Vi har spillet nogle koncerter i foråret 2010
Og vi planlægger i øjeblikket koncerter til resten af året
Følgende datoer er i hus:
16. maj - CD reception Cafeen Musikhuset Aarhus
24. sept - Kulturcafe Ludvig, Sorø
26. sept - Huset, Aalborg 25. nov - Tobaksgaarden, Assens
Mange hilsner med ønsket om et et snarligt gensyn med vores publikum.